Digital chatrådgivning

Der er mange måder, hvorpå den digitale rådgivning supplerer og beriger de fysiske rådgivningstilbud, men den mest afgørende faktor, når det kommer til udsatte borgere, unge såvel som ældre, er muligheden for at opsøge og opleve det, vi kalder ‘nærvær på afstand’. Center for Digital Pædagogik har erfaring for, at det opleves som væsentligt mindre intimiderende at tage kontakt til en rådgiver på afstand af en skærm, end gennem en telefon, selvom begge dele kan gøres anonymt.

Derfor har vi udviklet et rådgivningskoncept baseret på 10 års erfaringer, indeholdende både den tekniske chatløsning, men også mulighed for digitalpædagogisk træning af medarbejdere og implementering til eksisterende pædagogisk praksis. Konceptet giver kommunen og andre organisationer mulighed for at tilbyde digital rådgivning via kommunale hjemmesider, f.eks. ungdomsklubber, skoler, bosteder, fritidstilbud m.m."

Formål

Digital rådgivning vil øge tilgængeligheden, kvaliteten og effektiviteten af den forebyggende rådgivningsindsats samt skabe konkrete besparelser.

Målgruppe

Udsatte borgere, unge såvel som ældre.

Betydning for borger

  • Øget tilgængelighed
  • Mulighed for integreret peer-to-peer
  • Erfaringsdeling og gennemsigtighed
  • Ultimativ tryghed
  • Enkel brugerflade og høj tilpasningsdygtighed. Alle tekniske løsninger udføres i ‘responsivt’ design, hvilket betyder, at de fungerer på enhver computer, tablet eller mobiltelefon, som borgeren måtte have. Dette er altafgørende for rådgivningens reelle tilgængelighed. 

Betydning for medarbejdere

  • Effektiv tidsudnyttelse
  • Nemmere dialog med brugeren
  • Varieret dialog med brugeren
  • Tidligere forebyggende indsats
  • Høj fleksibilitet i rådgivningens organisering

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Samfundet bruger milliarder af kroner og massevis af timer på at hjælpe udsatte borgere igennem ensomhed, psykiske lidelser, selvværdsproblemer, spiseforstyrrelser og misbrug.

Men på trods af de mange gode intentioner fra eksempelvis kommunernes ungdomsrådgivninger, så ved de fleste unge stadig ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de har problemer.

Der ligger store besparelser gemt i at digitalisere rådgivningen, både i forhold til den løbende dialog, men i særdeleshed i forhold til en tidligere forebyggende indsats.

Hvordan kan produktet eventuelt understøtte overgange med henblik på et mere sammenhængende og velkoordineret forløb?

Udsatte borgere søger i stigende grad mod digitale medier, når de støder på problemer i livet. Her tages ofte de første vigtige skridt på vejen mod erkendelse af egne udfordringer og muligheder, og her skal vi som hjælpeinstans være til stede til at vejlede og støtte.

 

 I vores optik er den vigtigste opgave med den digitale tilstedeværelse at modne og styrke de kompetencer og den erkendelse, der skal til for, at borgeren opsøger hjælp ansigt til ansigt.