Professionel Hjernetræning

Programmet består af 28 øvelser, der hver træner specifikke kognitive funktioner (f.eks. sproglig hukommelse, visuel hukommelse, arbejdshukommelse, rumlige færdigheder, opmærksomhed). Sværhedsgraden af hver øvelse kan indstilles, så den matcher brugerens funktionsniveau.

Øvelserne er bundet sammen af et administrationssystem, som gør det let for den træningsansvarlige at monitorere brugernes indsats og resultater. Øvelserne kan indgå i både individuelle og gruppeorienterede forløb.

Formål

Programmet kan anvendes i alle sammenhænge, hvor træning af kognitive funktioner indgår i et behandlingsmæssigt eller pædagogisk forløb.

Målgruppe

  • Personer med hjerneskade
  • Patienter med psykiatriske lidelser
  • Ældre med lette kognitive vanskeligheder
  • Andre med kognitive vanskeligheder

Betydning for borger

Programmet er let at anvende og kan tilgås fra enhver computer (evt. tablet) med internetforbindelse, uden at der skal installeres særlige programmer. Muligheden for at træne hjemme øger muligheden for at få udbytte af behandlingen.

Betydning for medarbejdere

Programmet giver medarbejderen et godt overblik over hver enkelt brugers indsats og udbytte. Muligheden for at tildele øvelser, der matcher brugernes behov og funktionsniveau, giver øget motivation og kompliance.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Programmet er fleksibelt i brug, og hvis abonnementet udnyttes fuldt ud, koster det 32-42 kr. at give en bruger mulighed for træne med programmet i en måned. Da der er mulighed for hjemmetræning, muliggøres en øgning af brugerens træningsmængde, hvilket igen øger sandsynligheden for et positivt udbytte.

Hvordan kan produktet eventuelt understøtte overgange med henblik på et mere sammenhængende og velkoordineret forløb?

Øvelsernes sværhedsgrad kan indstilles, så de samme øvelser kan anvendes på forskellige tidspunkter i et rehabiliteringsforløb.