Ther-Ex

Ther-ex tilbyder målrettet  og ”intelligent” træning.

App’en udspringer fra forskning i artrose (slidgigt), er selvforklarende og kan downloades af brugeren direkte fra Appstore og Google Play.

Den Indeholder ca. 100 øvelser med både mandlig og kvindelig model.  Øvelserne  er sammensat til  standardprogrammer, som hurtigt og automatisk tilpasses efter brugerens niveau. 

En træningsdagbog med eget pointsystem giver mulighed for sammenligning med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og WHO. Træning, andre fysiske aktiviteter, smerte og vægt visualiseres over tid, så bruger og terapeut har mulighed for at evaluere og tilpasse det videre forløb.

Formål

Inspiration og motivation til mere træning og et øget aktivitetsniveau. Samtidigt at tilbyde et værktøj og supplement til fysioterapeuter.

Målgruppe

Folk med gener fra hofte og knæ.

Betydning for borger

Træning har vist at kunne reducere smerte og øge fysisk funktion hos folk med tegn på artrose i hofter eller knæ. En af udfordringer er at få denne gruppe til at træne og være mere fysisk aktive. Det håber vi at kunne bidrage til.

Betydning for medarbejdere

App’en kan ses som et værktøj til formidling og justering af træning og rehabilitering. Derudover ses muligheder for kvalitetssikring samt tæt opfølgning og måling af effekt uden behov for tilførsel yderligere midler.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Der arbejdes på udvikling af en interaktionsplatform, hvor borgere og fysioterapeuter kan mødes i ”kliniker”, hvor træning kan formidles og justeres uden borgeren nødvendigvis behøver at være fysisk tilstede.
Produktet forventes fremadrettet at kunne  øge kvaliteten af træning og behandling og formentligt frigøre arbejdskraft som vil kunne kanaliseres hen, hvor behovet er større f.eks. mindre ressourcestærke borgere.

Hvordan kan produktet eventuelt understøtte overgange med henblik på et mere sammenhængende og velkoordineret forløb?

Fremadrettet tænkes produktet at kunne bidrage til at lette de tværsektorielle overgange; primær- til sekundærsektor og tilbage, som erfaringsmæssigt giver problemer og frustration hos nogle borgere/patienter. Det kunne f.eks. være patienter som skal opereres med en kunstig hofte eller knæ. Her kunne borgere opstartes i et forløb præoperativt gennem platform og app forud for indlæggelsen. Før udskrivelsen fra hospitalet vil der kunne udfærdiges et genoptræningsplan/træningsforløb til det umiddelbare postoperative forløb. Herefter kunne borgeren kaldes ind til en kontrol og justering af træningen, som igen fremadrettet ville kunne varetages via platform og app.