Om CareWare 2014

CareWare 2014 satte særligt fokus på forløb og sektorovergange, udfordringer og løsninger inden for de kommunale og regionale ansvarsområder.

CareWare arrangeres af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis og konsulenthuset Sussi Bianco, og har været afholdt årligt siden 2010.

CareWare skal være med til at styrke samarbejdet mellem virksomheder, videns-, forsknings-, og uddannelsesinstitutioner, og kommunale og regionale myndigheder og institutioner i hele landet.

CareWare er ikke en traditionel konference, men et årligt 2-dages arrangement i Aarhus, hvor vi går helt tæt på teknologiske produkter og løsninger til social- og sundhedssektoren.

I løbet af de to CareWare-dage bliver deltagerne gennem en række workshops og studiebesøg præsenteret for en lang række af de mest spændende og innovative teknologiske produkter og løsninger på markedet. Deltagerne bliver desuden præsenteret for et udvalg af morgendagens teknologiske løsninger på et særligt innovationsområde.

Vi sætter producenter, leverandører og iværksættere i centrum, og lader dem præsentere deres produkter i en realistisk kontekst. Og så bruger vi hinanden og pauserne til at reflektere og vurdere, hvad der bedst passer ind i vores egen dagligdag.

Hvad

CareWare 2014 bestod af en bred vifte af forskellige aktiviteter, herunder et indledende fælles velkomstoplæg i plenum, syv workshops (herunder et innovationsområde), tre studiebesøg, samt en eksklusiv rejse gennem det primære og sekundære sundhedssystem i forbindelse med et akut traume.

Desuden blev der aftholdt et netværksarrangement - for udstillere, deltagere og arrangører om aftenen den 9. april kl. 18 -22 på ARoS.

På CareWare 2014 havde man mulighed for at deltage i en af 4 pakker:

  1. Rejse gennem Sundhedssystemet samt deltagelse i 5 på forhånd udvalgte workshops.
  2. Studiebesøg til Vikærgården samt deltagelse i alle 7 workshops.
  3. Studiebesøg til Sifgården samt deltagelse i alle 7 workshops.
  4. Studiebesøg til Stefanshjemmet samt deltagelse i alle 7 workshops.

Læs mere om Workshops.

Hvor

CareWare 2014 foregik med udgangspunkt på MarselisborgCentret i Aarhus, hvor bl.a. følgende institutioner deltog: Ortopædisk GenoptræningsCenter, NeuroCentret, Institut for Kommunikation og Handicap, Geriatrisk afd., Demenscafeen og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind.

Studiebesøgene gik til Vikærgården, Sifsgården og Stefanshjemmet.

Rejsen gennem sundhedssystemet tog sin start på MarselisborgCentret, og herfra gik den til Aarhus Universitetshospital, Hammel Neurocenter og Vikærgården.

Hvem

CareWare 2014 henvendte sig til beslutningstagere, fagfolk, virksomheder, iværksættere, vidensinstitutioner -, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der interesserer sig for innovative løsninger indenfor det sundheds- og velfærdsteknologiske område.

Hvornår

CareWare 2014 foregik over 2 dage, den 9. – 10. april 2014.

Den 11. april var der være et lukket arrangement for udvalgte medarbejdere fra Aarhus Kommune og Region Midt samt indbudte studerende.