MobilizeMe

 

Formål

Personer med kognitive handicaps har et anerkendt behov for meget præcist at vide, hvad der skal ske og hvornår. Såfremt dette behov ikke opfyldes, forårsager det stress og dermed en evt. afledt uhensigtsmæssig opførsel.

Mobilize Me bibringer visuelt denne struktur via en smartphone eller tablet pc/iPad, som med billeder viser hvad der skal ske hvornår og med lagkage diagrammer viser, hvor længe der er til.

Forældre, lærere,pædagoger og støttepersoner tilrettelægger personens dagligdag via et intuitivt webinterface. Aktiviteterne bliver derefter vist på personens smartphone og/eller tablet pc.

Målgruppe

Mobilize Me løser et primært strukturelt problem for mennesker med kognitive handicaps som fx autisme, ADHD og afasi.

Betydning for borger

Mobilize Me skaber vilkårene for samarbejde og en hverdag med mindre stress for de enkelte børn, unge og voksne.

Betydning for medarbejdere

Medarbejdere på specialinstitutioner, plejecentre m.m. oplever at kunne samarbejde og kommunikere langt lettere om hverdag og struktur med de aktuelle børn, unge og voksne.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Specialinstituionernes og plejecentrenes indsats bliver målrettet og koordineret. Tiden kan bruges sammen med borgerne frem for at tilbringe tiden på kontoret.