Chromalex

Sygehuse har efterspurgt et alternativ til den statiske kunst og billeder på væggene, da det kan fremkalde dårlige minder og forstyrre den indre ro. Chromalex er blevet udviklet som et maleri i konstant bevægelse, hvor beskueren følger den maleriske proces, der ellers kun opleves af maleren.

CareWares dommerteam har udvalgt ideen til Innovationsområdet, fordi

løsningen handler om et af de lidt diffuse aspekter ved helbredelsesprocessen. Design og omgivelsernes betydning for helbredelse via de positive sanseindtryk, der gives, har fået stadig større fokus, og der er evidens for effekt på området. Chromalex er en af de få løsninger, der adresserer området, og som vi vurderer vil vokse.