Bano badeværelseskoncept

Formål

Formålet med konceptet er igennem tryghed at gøre beboeren så selvhjulpen så muligt, samtidig med at arbejdsmiljøet optimeres for plejen.

Målgruppe

Alle personer med en funktionsnedsættelse, både de selvhjulpne og tungt plejekrævende.

Betydning for borger

Borgeren opnår en langt større mulighed for selvhjulpenhed ved hjælp af optimale støttemuligheder, og fokus på borgerens tryghed.

Betydning for medarbejdere

Arbejdsmiljøet optimeres for medarbejderne, da langt flere borgere bliver i stand til at udføre nogle opgaver selv. Således mindskes antallet af tunge forflytninger. Ved tungt plejekrævende borgere har plejerne den plads der skal til jævnfør arbejdstilsynets vejledninger.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

I praksis vil udgifterne til driften mindskes, da arbejdspresset på plejen formindskes. Derudover er det med Banos koncept muligt at mindske badeværelserne, og dermed spare kvadratmeter ved nybyg og renoveringer. Samlet set vil det kunne skabe en stor besparelse for bygherre.

Banos koncept for indretning af badeværelser til folk med funktionsnedsættelse har et stort fokus på borgerens tryghed. Vi har oplevet at ved at skabe tryghed for borgeren, så skaber vi også optimale rammer for borgerens funktion. Er man utryg, kan man sjældent ret meget.

Vi skaber tryghed igennem en gennemtænkt indretning, hvor der er mulighed for støtte hele vejen rundt i badeværelset. Via unikke udformninger på produkterne, får borgeren mulighed for at udnytte de resterende ressourcer optimalt.

Samtidig med dette har vi fokus på plejens arbejdsmiljø. Vores løsninger overholder derfor vejledningerne fra Arbejdstilsynet.

Da borgerens funktion ofte er bedre med Banos koncept kontra en traditionel indretning, vil plejen opleve en mindsket fysisk belastning i hverdagen.