CareWare 2012

Udstillere på CareWare 2012

Intuitive Automata

Med robotten Autom bliver daglig træning og overholdelse af kostplaner en leg. Den personlige robottræner hjælper dig med at opnå dine mål. Og så er den godt selskab.

ROPOX

Hvorfor skal mennesket indrette sig efter omgivelserne? ROPOX specialiserer sig i at tilpasse omgivelserne til brugeren, og har med deres baderumsløsninger stort fokus på fleksibilitet.

Lewelplus

En ting er ikke at gide at stå op om morgenen. En anden ting er ikke at være i stand til det. Lewelplus udvikler senge, der hjælper og støtter brugeren, både på vej i og ud af sengen.

Sekoia

For mange, især ældre borgere, kan brugen af It være forbundet med besvær. Sekoia udvikler en platform, der understøtter både telemedicin og underholdning. Med brugeren i centrum.

DemensZonen by e-mergency

Personer med demens har godt af stimuli. DemensZonen er en måde at levere forskellige stimuli til demente i et kontrolleret miljø. Det interakttive system kan vise billeder og film tilpasset den enkelte.

Panasonic

Med Robotic Bed har du både seng i kørestol i samme vending, designet til stærkt gangbesværede ældre. Robotic Bed er et godt eksempel på, hvordan teknologier smelter sammen til hjælp for brugeren.

R-Techs

På sidste års CareWare præsenterede japanske R-Techs deres håndgenoptræningsrobot. Siden har den gennemgået en grundig testfase i Aarhus, og japanerne er nu klar til at løfte sløret for en nu version af robotten.

Yashima Dengyo

Innovation kommer i alle størrelser og former. Yashima Dengyo præsenterer deres LED-baserede varmeapparat, der er billigere og mere fleksibelt end traditionelle løsninger.

Dream GP

Med alder følger ofte balancebesvær. Japanske Dream GP står bag et system, der tilpasser sko til præcis dine fødder, og gør det lettere at holde balancen.

ArjoHuntleigh A/S

Kan man frigøre ressourcer hos plejepersonalet og samtidig forbedre plejeprocesser, plejekvalitet, arbejdsmiljø? Med Diligent-programmet identificerer og dokumenterer ArjoHuntleigh potentielle forbedringsområder i plejesektoren.

Kibo

Korean Institute for Science and Technology, KIST, gæster CareWare for anden gang, og denne gang medbringer de den banebrydende robot Kibo, der er designet til at vise følelser og interagere med mennesker.

Jadea

Jadea hjælper mennesker med handicap til bedre at kunne klare opgaver som at spise og drikke. De forhandler blandt andet spisehjælpemidlet Neater Eater.

Teknologisk Institut

På CareWare 2012 præsenterer Teknologisk Institut en robotarm, der kan monteres på en kørestol, og gøre bevægelseshæmmede mere selvhjulpne. Letvægtsarmen på den såkaldte ButlerBot, er udstyret med en innovativ gribehånd, der gør det muligt at tage fat i stort set hvad som helst fra hjemmets eller butikkernes hylder.

Alexandra Instituttet

CareCoor er et Android-baseret Tablet baseret på resultater fra BDSI-projektet ’Koordination af hjælp til ældre’. Projektet sigter mod at støtte ældre så de er i stand til at blive længere i eget hjem og opleve en højere livskvalitet. Tablet systemet vil primært støtte kommunikationen mellem hjemmeplejen og pårørende. Udover tablet computeren, fungerer systemet via web så pårørende og sundhedspersonale kan tilgå det fra deres kontorer eller hjem.

Entertainment Robotics

God og underholdende træning. Kan man lege sig til bedre helbred, eller måske ligefrem til en fremgang i en genoptræningsproces? Det mener danske Entertainment Robotics. De har udviklet såkaldte modulære interaktive fliser (Modular Interactive Tiles), der reagerer på tryk. Fliserne kan sættes sammen som et puslespil, så man bestemmer selv hvordan spilleområdet skal se ud. Der findes en række spil, som kan spilles på systemet.

Games for health

Computerspil handler ikke bare om at slå hjernen fra, og lade sig underholde. Tværtimod kræver mange spil koncentration, kreativitet og vedholdenhed. Det har danske Games For Health sat sig for at udnytte. I et toårigt forskningsprojekt forsøger man at afdække mulighederne for at bruge computerspil til at bekæmpe posttraumatisk stress hos danske krigsveteraner.

Vikærgården – Stemmestyret bolig

I takt med at ens bevægeapparat bliver ringere med alderen, har man ofte behov for nye metoder til at løse ellers trivielle opgaver. Det kan være noget så simpelt, som at tænde lyset, eller rulle gardinerne ned. Aarhus Kommune har på Vikærgården indrettet en bolig, hvor stort set alle funktioner kan styres med stemmekommandoer, og de medbringer en model af boligen på CareWare 2012.

NanoMist

Tag bad med tøjet på. At tage et bad kan for mange borgere være en nærmest uoverskuelig opgave. Nogle synes måske endda det er grænseoverskridende at behøve hjælp til en så intim personlig opgave. NanoMist hjælper på begge parametre. Ved hjælp af en tåge af nanopartikler, kan man blive ren selv med tøj på kroppen.

Abilia

Danske Abilia specialiserer sig i kommunikationsværktøjer til mennesker med kognitive og fysiske vanskeligheder. Ved hjælp af simple digitale værktøjer kan de fleste opnå en bedre struktur og sammenhæng i hverdagen. Et af værktøjerne er den specialtilpassede smartphone Handifon, der blandt andet giver brugeren mulighed for at tilgå en særlig kriseplan.

Cura Innovation

Når det handler om indretning af toiletter og badeværelser, er danske Cura Innovation blandt de førende. Herunder toiletter med indbygget vask og tørring, samt muligheden for at indstille højde, og få hjælp til at stige af og på. På CareWare 2012 udstiller Cura den seneste udgave af deres højdeindstillelige håndvask, og så løfter de sløret for en danmarkspremiere på et nyt liftsystem.

Top ti apps

Den rivende udvikling på smartphone-markedet sætter sine spor i velfærdssektoren. Innovation Labs eksperter har fundet frem til de ti bedste smartphone apps til både det professionelle sundhedspersonale og til borgerne i de danske hjem.

Keas

På CareWare 2011 talte amerikanske Adam Bosworth om sit projekt Keas, der blander mekanismer fra spil og sociale medier, for derved at skabe en platform for at højne sundheden på arbejdspladser. Keas nærmer sig en dansk lancering, og Innovation Lab viser platformen frem.

Globale sundhedstrends

Hvordan påvirker den massive mængde af sensorer og simple testmetoder den måde vi lever på? I nær fremtid bliver det muligt at overvåge en lang række af kroppens funktioner, holde styr på din sygdomshistorik, og indgå i netværk omkring specifikke sygdomme. Innovation Lab har taget et blik på en række dominerende globale sundhedstrends, og viser nogle af dem frem.

Viborg Kommune

For borgerne er der livskvalitet i at kunne klare sig selv mest muligt – længst muligt. Derfor arbejder Viborg Kommune på mange fronter med at indføre teknologier, der både kan sikre en høj livskvalitet for borgerne og aflaste kommunens medarbejdere for tunge og rutineprægede opgaver. På den måde forenes værdighed for de svage borgere med en god økonomisk løsning og et godt arbejdsmiljø.

Network for Transdisciplinary Research in Social Robotics, ATR, Japan and Institute for Society and Culture, AU

Digitale medier har afgjort mindsket afstanden mellem mennesker. I nogle tilfælde kan der dog være behov for fysisk kontakt. Men hvad gør man, hvis man ikke fysisk kan være til stede? En mulighed er at bruge en robot. Og hvis man endda kan få den til at virke og agere menneskeligt, så har man måske en vinder. Døm selv når du får muligheden for at tage Telenoid på skødet.