CareWare 2010

Hvordan bliver min hverdag lidt lettere at leve? Kom og oplev fremtidens teknologi i hjemmet og se, hvordan sundhedsfeltet raser af sted i spidsen for en teknologiudvikling, der kommer os alle til gavn.

Udstillere på CareWare 2010 i Ridehuset var

R2D2 toiletsæde

R2D2 gør igen toiletbesøget privat

For folk, der normalt har svært ved at klare toiletbesøget alene. Toiletsædet hæves, så det bliver lettere at sidde, eller rejse sig. Sædet har desuden indbygget bidet, som både skyller og lufttørrer.

Remote Rehabilitation Support

Hospitalet overvåger rehabilitering i hjemmet. Indlæggelse og operation gør det ikke alene. Remote Rehabilitation Support er en højteknologisk, og potentielt virkelig effektiv metode til at holde styr på patienters helbred udenfor hospitalet. Oplev fremtidens hjem, der kommunikerer direkte med hospitalet.

Rehabilitering i hjemmet

Hjemmet som behandlingszone

Ved at gøre hjemmet til en platform for behandling, udnytter man patientens vante rammer til at give tryghed og ro. Pervasive Healthcare viser det seneste indenfor rehabilitering i hjemmet. Kom helt ind i dagligstuen se hvordan fremtiden svimmelhedstræning fungerer.

Interactive room technology

Interaktivt sanserum

Sanserummet udnyttes til stimulering af voksne udviklingshæmmede. Kom ind og prøv det interaktive sanserum. Få et indblik i hvordan beboere og personale i Landsbyen Sølund kommunikerer med hinanden på en temmelig usædvanlig måde.

Centre for Pervasive Healthcare (DK)

Anatomic information system

Den digitale patient

En 3D-model af menneskets anatomi viser en række informationer om patientens tilstand. Teknologien anvendes blandt andet til at visualisere diagnoser og behandlinger. Oplev den intuitive tilgang til patientinformationer.

Brugervenligt design

Designfaktoren

Godt design har stærk indflydelse på den oplevede behandling. Ledninger og slanger er med til at ødelægge den gode oplevelse. En række studerende på Arkitektskolen Aarhus præsenterer deres bud på godt og brugervenligt design indenfor sundhedssektoren.

Arkitektskolen Aarhus (DK)

Det bedste fra Ingeniørhøjskolen

Det intelligente hjem

Ingeniørhøjskolen i Århus’ Center for Sundhedsteknologi fremviser en række teknologier, der interagerer med hjemmet omkring patienten. Trådløs EKG, falddetektorer og intelligent pilledispenser er nogle af teknologierne.

Ingeniørhøjskolen i Århus (DK) 

Grindcare

Slut med tænderskæren

GRINDCARE hedder apparatet, der ved hjælp af elektrisk stimulation, såkaldt bio-feedback, hjælper dig af med tænderskæren mens du sover. Brugeren styrer apparatet trådløst fra en enhed på størrelse med en mobiltelefon.

iRobot

Robotter strømmer ind i hjemmet

De fleste har nok set eller hørt om robotstøvsugere. Se iRobot’s seneste skud på stammen indenfor automatiseret rengøring i hjemmet. Nu skal robotter nemlig ikke bare støvsuge – de skal også vaske gulvet efter sig.

iRobot (DK)

Alarmsendere

Alarmer giver tryghed

Tryghed er mange ting. En af dem er, at vide man altid kan få hjælp. Det er tanken bag Design Concerns alarmsendere. De medbringer både overfalds-, og positionsalarmer, der kan vise eksempelvis plejehjemsbeboeres position via telefonsystemet.

Design Concern A/S (DK)

IntelliCare

Støtte til demente

Demens er blandt andet svækkelse af hjernens kognitive evner. Som hjælp til personer med kognitive vanskeligheder, har folk fra SDU udviklet et mobilt apparat, der kan hjælpe den ramte gennem en række af hverdagens problemstillinger.

IntelliCare (DK)

Rehabiliteringsrobot

Genoptræning med robothjælp

For få år siden var det i bedste fald usandsynligt, at komme på benene igen hvis man først var blevet erklæret lam. Træning kan dog gøre meget. På SDU har man udviklet en robot, der assisterer genoptræningen, og giver hurtigere fremskridt.

Syddansk Universitet (DK)

Human Computer Interface

Alternativ styring af hjemmet

Forskellige handicaps kræver forskellige løsninger. IKT Gruppen medbringer et bredt udvalg af hjælpemidler. Lige fra hjernestyring til talestyret fjernbetjening og øjenstyrede computerspil.

IKT Gruppen (hedder i dag Teknologi i Praksis) (DK)

Tale til tekst

Avanceret talegenkendelse

En af it-industriens hellige graler har i mange år været talegenkendelse. Danske Max Manus er med helt fremme med software til talegenkendelse. Det giver blandt andet mulighed for styring af en computer, ved hjælp af talte kommandoer, samt indtaling af tekst i dokumenter, journaler og lignende.

Max Manus (NO)

Virtual Autopsy Table

Virtuel obduktion

Ved hjælp af en række avancerede scanningsmetoder kan man lave en virtuel obduktion, uden at skære i liget. Metoden gør det muligt, at opdage ting, der ellers kan være svære at finde, og interfacet er naturligvis et berøringsfølsomt bord.

Touchscreens

Stor berøringsflade

Fremtidens brugerflader bliver mere intuitive. Berøringsfølsomme skærme kender de fleste, og de bevæger sig med stor hast ind i dagligheden i flere brancher. Sundhedsfagligt kan de bruges til at skabe overblik, og det viser SDU’s RoboLab.

RoboCluster (DK) 

Intelligent plaster

Elektronisk plaster på såret

Trådløs måling af kroppens helbredstilstand kan være ønskeligt i mange tilfælde. DELTA viser det nye elektroniske plaster frem. Plasteret foretager en række målinger på kroppen, og overfører dem trådløst til en computer, eller en håndholdt terminal.

DELTA (DK)

Cirklen

Virtuelt fællesskab giver opmuntring

Cirklen er et webbaseret værktøj, der skal hjælpe sygdomsramte børn til, at opretholde kontakt til venner og familie under længere sygdomsforløb. Applikationen giver mulighed for større videokonferencer, og deling af dokumenter billeder og lignende.

Personics

Træning som leg og spil

Oplevelser og personlig feedback motiverer til en ekstra indsats. Ved at udnytte det i et spil styret af en række sensorer, personliggør Personics træningen. Prøv systemet – måske giver det resultater med det samme.

Personics A/S (DK)

Time Advice

Pc guider sundhedspersonale 

Ved hjælp af en hårdfør bærbar computer, kan sundhedspersonale få adgang til en lind strøm af personlige og helbredsmæssige oplysninger, om de patienter de er i kontakt med. Systemet kan også guide personale igennem forskellige procedurer.

Time Advice (DK) 

MyTobii Eyecontrol

Styr computeren med øjnene

Ikke alle har det privilegium, at kunne bruge hænderne. Til at lette deres omgang, og kommunikation med omverdenen, har svenske Tobii Technology udviklet et system, der giver mulighed for at styre en computer med øjnene.

Fanø Soft (DK) 

Kørestol-computer-kontrol

Kørestolen er med i underholdningen

Ved at koble en elektrisk kørestol på hjemmecomputer eller PlayStation 3, kan man styre computerens mus, eller spille direkte fra kørestolens joystick.

A/S Aabentoft (DK)

Tunge kontrol system

Styr omgivelserne med tungen 

Udviklet specielt til personer med motoriske lammelser, muskelsvigt, eller lignende. Tungestyring giver mulighed for, at selv meget svært lammede personer kan besidde et job, og deltage i sociale netværk på internettet.

Intelligent hospitalsseng

Den smarte hospitalsstue

Cetrea, Linak og Ascom præsenterer en fælles vision for fremtidens intelligente sengeafsnit på sygehusene. Intelligente senge der kommunikerer med omgivelserne, giver sygeplejerskerne bedre muligheder for at overvåge og reagere på patienternes tilstand.

Cetrea (DK)Linak (DK) og Ascom (DK) 

ALPE Essential

Overvågning af iltoptagelse

At trække vejret kommer ganske naturligt, men lungerne er ikke altid i stand til at optage den mængde ilt, der er behov for. Mermaid Technologies har udviklet et system, der måler iltoptaget i lungerne, uden at skulle ind i kroppen.

Mermaid Care A/S (DK)

Paro

Robotsæl hjælper mod demens

Japan er især kendt for robotter. Og selvom de ofte fremstilles metalliske, upersonlige og i nogle tilfælde direkte onde, er Paro alt andet end det. Den bløde robot sæl giver et alternativ til kæledyr, der kan være med til, at holde dementes tankevirksomhed i top.

Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi (DK)

DiaLog

Fælles kronikerjournal skaber overblik og videndeling

Mange parter er involveret i behandlingen af den kroniske patient. Oplysninger om patienten ligger derfor ofte spredt og ”gemt” i forskellige it-fagsystemer. Ved hjælp af IBM ACURE’s fælles kronikerjournal kan alle behandlende parter inkl. patienten selv samarbejde og udveksle viden, da alle har adgang til den fælles journal.

IBM ACURE (DK)

UROX

Diskret løsning mod hyppig vandladning

UROX er et diskret og funktionelt system til urinopsamling for mænd. Systemet består af en blød gummikop, der anbringes i skridtet, et par underbukser, der holder koppen på plads, og en stræk-gamache, der sidder på venstre ben. Når man tisser, løber urin fra koppen gennem en slange ned i en pose, der er syet ind i gamachen. 

Vitaris tryghedsløsninger

Tryghed i hjemmet 

Når alderen bliver fremskreden kan teknologi sikre, at plejemodtageren får en værdig dagligdag med høj livskvalitet. Vitaris udvikler komplette tryghedssystemer og fremviser bl.a. digital Bluetooth-nøgle, intelligent nødopkald og GPS-søgning.

Tandberg videokonference

Når videotelefoni bliver som at være der selv

Mange frygter, at alderdom betyder et ensomt liv med sparsomme besøg af en travl familie. Men med videokonference og videotelefoni fra Tandberg bliver opkald fra venner og slægtninge langt mere nærværende. Det er ligesom Skype - bare i Full HD!