Aarhus Kommune logo

Aarhus Kommune

Kommunen har en mangeårig tradition for arbejdet med hjælpemidler; kommunen afprøver og deltager i udviklingen af innovative velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med borgere, pårørende, plejepersonale, virksomheder, og vidensinstitutioner.

I Center for Frihedsteknologi har kommunen en bred vifte af medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer lige fra sundhedspersonale og terapeuter til sundhedsingeniører, kommunikationsfolk og projektudviklere.  CFT har arbejdet med udvikling, test, implementering og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger de seneste 10 år og samtidig startet konceptet CareWare op, hvor besøgende fra danske kommuner, øvrige skandinaviske lande og senest også Japan vil høre om de nye teknologiske tendenser på sundhedsområdet.