CareWare Nordic og Interreg ÖKS logoer

Innovationsforløb i virksomheder

Vi har de samme udfordringer i Danmark og Sverige som i resten af EU. Mange virksomheder bag de nye velfærdsteknologiske produkter, der kommer på markedet, står ofte i en meget svær økonomisk situation. Det tager tid at indarbejde nye vaner og teknologier, og ofte er udviklingen, test og afprøvning af produkter meget dyr.

Virksomhederne har derfor ofte brug for at øge deres salg for at kunne overleve. Ved at lave et innovationsforløb, der både rækker ind i det danske og svenske marked får virksomhederne mulighed for at øge deres marked med det samme. I innovationsforløbet får deltagerne klare indikationer på, om deres produkt virker, hvilke ændringer der kan laves, og om deres potentielle kunder kan se en værdi i ideen/produktet.

Innovationsforløbene kombineres med springboards, der giver deltagerne mulighed for at få kvalificeret sparring på en udfordring, et problem, et nyt produkt mm. Springboard-panelet vil bestå af fagpersoner fra universiteter, virksomheder, kommunale og regionale institutioner.