CareWare Nordic støtter udviklingen af ny velfærdsteknologi

Deltagere

Denne gang er det virksomhederne ABRACE, Smart02 og Ohmatex, der vil få sparring og feedback på udviklingen af deres produkter fra et kompetencepanel bestående af sundheds- og omsorgspersonale, ansatte i hospitalssektoren, interesseorganisationer, samt borgere.

  • Teknologi 1: Iltmætning i blodet

Virksomhederne SmartO2 og Ohmatex vil sammen udvikle et produkt, der giver sikker monitorering af iltmætning i blodet hos borgere med KOL/lungesygdom. Det nye produkt skal sikre en bedre og mere stabil ilttilførsel for lungepatienter. Brugerne vil samtidig opleve en mere bekvem og fleksibel brug af iltapparat via et kropsbåren device, der giver bedre mobilitet, end ved den traditionelle fingerklemme.

  • Teknologi 2: Trygheds- og sansestimulerende stol

Virksomheden ABRACE har udviklet en stol, der giver kropslig ro til brugeren i form af komfort og stimuli med tyngdetæpper og fodgynge. Stolen stimulerer muskel-led-sansen, der påvirker det sensoriske nervesystem på flere niveauer. Påvirkningen fremmer velvære, beroliger og øger kropsbevidstheden. Stolen er udviklet til bl.a. borgere med demens og andre, der har svært ved at finde ro.

Mere info om springboards

Ønsker du at deltage på de aktuelle Springboards, eller vil du gerne byde ind med ideer til fremtidige springboards, kontakt:  Hans Henrik Bruhn, Udvikling & Projekter ved Center for Industri, Mobil +45 20 80 22 86 eller hhb@centerforindustri.dk

Generelt om CareWare Nordic springboards

Der vil blive gennemført Springboards for 30 virksomheder i Danmark og Sverige i løbet af CareWare Nordic’s 3-årige levetid. Springboards kan tage udgangspunkt i virksomhedernes idé, men kan også foregå den anden vej rundt, hvor medarbejdere fra institutioner, repræsentanter fra interesseorganisationer m.fl. gør opmærksom på et behov. Både etablerede virksomheder og iværksættere kan byde ind, og der er også åbnet for at studerende kan byde ind med ideer.

Projektets Springboards vil være afsæt for et tilsvarende antal innovationsforløb for virksomheder, som projektpartnerne Center for Industri og Hälsoteknikcentrum Halland vil være vært for.
Læs mere om innovationsforløb for virksomheder.