AcadeMondo Nomineret til Idéprisen CareWare-Next 2017

AcadeMondo

Den globale udvikling stiller et stadig stigende krav til kvaliteten af forskning. En høj kvalitet i videnskaben, afhænger af dygtige og kompetente ildsjæle, gode faciliteter og stærke globale forbindelser. Der er et stort behov for forbedring af forskernes muligheder for udvikling af færdigheder og karrieremuligheder.

Med platformen AcadeMondo vil “life science” forskning blive stærkt optimeret globalt - samtidig vil det blive nemmere for forskere at profilere sig, hvilket kan bane vejen for en spændende karriere. Ved at skabe synlighed og genveje mellem alle aktører gennem et interaktivt forum, vil der kunne skabes et stærkt og kompetent netværk forskere og virksomheder imellem.

Dommernes begrundelse

Vi ser AcadeMondo som et godt bud på hvordan digitale løsninger kan ændre værdikæden indenfor forskning. Der er potentiale for at opnå en større grad af udnyttelse af de ressourcer der allerede anvendes inden for bio- og med- tech.

Koblingen af viden på tværs af brugergrupper er en væsentlig problemstilling som denne idé adressere. Ressourceudnyttelsen, vil kunne medvirker til et øget udbytte og samtidig kan det være en platform for yngre forskere, der lettere kan knytte relationer og få joberfaringer.

Teamet har en stor opgave foran sig med at overbevise en etableret branche om en ny måde at løse opgaver på. Til gengæld er der i dag disruption på mange felter og også forskningsverden vil kunne opnå store gevinster ved at forny sig.